Materiel i drift
Lokomotiver / vogne

Tilbage Lokomotivliste  

 

Lokomotiver og vogne vi råder over, er samlet helt tilbage fra klubbens start i 1975. HVB ejer størsteparten  af lokomotiver og vogne der udgør grundstammen i materielparken og de der benyttes til fremførsel af planlagte tog i kørselssæsonen samt særtog året rundt. 

En del af lokomotiverne er i privat eje, men fælles for disse lokomotiver er at de er i Industribaneklubbens varetægt på låneaftaler, så længe de er stationeret på banen.

 Vedligeholdelsen af materiellet står Industribaneklubbens medlemmer for at gennemføre.

 

 

Vildmosetilsynet Nr. 3, damp.
Fabrikat: Orenstein & Koppel, Berlin Tyskland.
Byggenr.
7459  Byggeår: 1921
Akselfølge: Ct, ingen flange på midterste hjulsæt.Vægt: 8,5 t.
Hedeflade: 13,5 m2. Risteareal: 0,35 m2 Ydelse: 40 Hk.
Ejer: Industribaneklubben.
Historie: Leveret april 1921 til Det Danske Hedeselskab, Har frem til 1940 kørt i et større antal mergelselskaber i Jylland og fra 1940-67 i Store- og Lille Vildmose. I privat eje fra 1967 og frem til 1996 hvor Industribaneklubben IBK købte lokomotivet og påbegyndte restaurering der afsluttedes i 2008.

     
  Da 7, damp.
Fabrikat: Henschel & Sohn A/G, Kassel, Tyskland.
Byggenr.
18449  Byggeår: 1921
Akselfølge: Dt  Vægt: 16 t
Kedel: 13 atm. Ydelse: 80 Hk.
Ejer: Danmarks Tekniske Museum, Helsingør.
Historie: Leveret til A/S De Danske sukkerfabrikker, Assens sukkerfabrik, Fyn. Overførtes i 1934 til Maribo og i 1935 til Sakskøbing hvor det kørte til banen nedlagdes i 1966. IBK fik i 2002 fremstillet en fabriksny kedel til Da 7.
M 25, diesel/elektrisk.
Fabrikat: Frichs, Århus, Danmark.
Byggenr.
656  Byggeår: 1959
Akselfølge: D  Vægt: 16 t
Motor: 6 cyl diesel, 8115 CC. 
Ydelse:
135 hk, banemotor 108 hk.
Ejer: Hedelands Veteranbane.
Historie: Leveret til A/S De Danske sukkerfabrikker, Sakskøbing som E4. Overflyttedes til Nakskov sukkerfabrik som nr. 25. Kørte på det omfattende roebanenet mellem avlere og fabrik. Solgt til jernhandler ved nedlæggelse af banerne i 1968.
M 24, diesel/elektrisk.
Fabrikat: Nakskov sukkerfabrik, Nakskov, Danmark.
Byggenr.
Byggeår: 1962
Akselfølge: C, ingen flange på midterste hjulsæt. Vægt: 8,5 t.
Motor: 4 cyl deutz F4M716. 
Ydelse:
102 Hk. Banemotor: 75 hk.
Ejer: Hedelands Veteranbane.
Historie: Bygget i eget værksted ved A/S De Danske sukkerfabrikker, Nakskov sukkerfabrik, Lolland. Solgt til jernhandler ved nedlæggelse af banerne i 1968.

M23, diesel/hydraulisk.
Fabrikat: Deutz, Tyskland.
Byggenr. 56320  Byggeår: 1956
Akselfølge: B 
Motor: 4 cyl luftkølet deutz A4L514. 
Ydelse:
  55 Hk.
Ejer: Hedelands Veteranbane.
Historie:Leveret til cementfabriken "Rørdal" ved Ålborg, hvor det som nummer 505-713, senere 510-523 hvor det  kørte med kulvogne på banen mellem havn og fabrik. Ved nedlæggelse af banen i 1980 solgtes lokomotivet til en maskinhandler, hvorfra IBK i 1982 erhvervede det.  

Personvogne litra C:
210, 260, 379, 411, 523, 827.
Alle HVB’s personvogne er opbygget på eget værksted på basis af rammer, bogier og øvrige dele fra oprindelige åbne roevogne, herfra vognnummeret .

 

Alle vore vogne er enten åbne eller med tag, men vi har planer om bygning af helt lukkede vogne.

 


.
Personvogne litra C:
C1 og  C2.
HVB’s nyeste egenproduktion af personvogne er opbygget helt fra bunden på eget værksted 2004-2005 som en længere kopi af C379, der oprindelig var en åben roevogn. C1 og C2 er forlænget med et ekstra sæt sæder, der i øvrigt er en ny og forbedret type med bredere sædelister.

 

 

 

 

Roevogne:
Nr: 1684, 1758, 3907.
Roevognene på HVB er renoveret så de fremstår som originale vogne, der anvendtes til transport af roer. Hver vogn kunne laste ca. 4 tons roer. For at øge lasten monteredes kæpskinner oven på vognsiderne. Der blev i roebanernes tid produceret ca. 3000 vogne, hvoraf kun omkring 20 stadig er bevaret.

 

Melisvogne:
Nr: 32, 9, 62.
Melisvognene er renoveret så de fremstår som originale vogne, der anvendtes til transport af melissække. De fleste melisvogne der i dag eksisterer, har overlevet som hønsehus, fiskehytte eller udhus.