I sidste uge forlod vi Hedehusgård station i smeltende varme. På denne uges billede er vi stadig på Hedehusgård, men temperaturen er faldet med små 30 grader. Der er et tyndt lag sne på jorden og både ånde og afgangsdamp skaber hvide skyer i luften. Billedet minder om at vi har et godt samarbejde med Dansk Jernbaneklubs afdeling i Bloustrød. Vi hjælper hinanden med lån af maskiner, værktøj – og en gang imellem lokomotiver. Tak for det!