HVB har altid forsøgt at prioritere gode forhold for både aktive medlemmer og materiel. Klubbens pionerer lagde mange kræfter i at bygge først den lille remise og senere den store remise. Det har, trods en til tider kronisk mangel på spor under tag, givet tålelige arbejdsforhold for værkstedsfolkene. I 1997 skete endnu et spring fremad, da den store remise blev isoleret og forsynet med oliefyr. Nu frøs aktive medlemmer ikke længere fast til værktøjet!
![]() |
Roevogn 1684 toplæsset som aldrig nogensinde før! En frisk forsyning af bats er ankommet pr. bane og er nu klar til at blive lagt på plads i væggene på den store remise. |