Torsdagsbilledet denne dag er en collage fra vores bygningsdag for 10 år siden. Den gang blev dagen dog kaldt Infradag, men det er da heldigvis længe at navnet er blevet ændret til Bygningsdag. Opgaverne har dog ikke ændret sig meget: Det er dagen hvor alle medlemmer møder op og arbejder på fælles vedligeholdelsesopgaver, så stationsområdet kan se pænt og nydeligt ud til sæsonstarten den 20. maj. Det er typisk stakitmaling, brændesavning, tagrenderensning, klargøring af kiosken og oprydning på området. Der er også andre nye opgaver, der skal løses. I år skal der f.eks rejses et mere solidt stativ til vores reklamebanner. Som oftest er vejret godt og så indtages de fælles måltider som frokost og kage i det fri.
Nedenunder dette billede er Bygningschefens indkaldelse til årets Bygningsdag, den 5. maj 2018.
Kom med. Det er altid hyggeligt!
Torsdagsbilledet #158
Kære medlemmer
Så er det tid til tilmelding til den årlige bygningsdag, der jo plejer at være en særdeles hyggelig måde at tilbringe en lørdag på. I år foregår det lørdag d. 5. maj.
Programmet er som tidligere år:
9:00 Morgenmad
9:30 Opstart på opgaver
12:00 – 12:30 Frokost. Klubben giver et par stykker smørrebrød
15:30 Kaffe, kage
Tilmelding til arrangementet sker ved at skrive eller ringe til Steffen senest onsdag d. 2. maj aht. bestilling af frokost.
Programmet for dagen er udsendt pr. mail, og der er rigeligt med opgaver som alle kan deltage i. Hvis nogen har opgaver, der ikke står på listen, så lad mig høre om dette.
Ligeledes modtager jeg gerne tilsagn om hjemmebagte kager.
På gensyn på bygningsdagen.
Steffen