På sidste uges torsdagsbillede blev der bygget værkstedsremise i snevejr. Dagens torsdagsbillede holder helt andre temperaturer! Vi er på Sølund Station, formentlig i 1983, hvor det sydlige sporskifte stod på arbejdsprogrammet. En avis er kommet på besøg og det blev der bl.a. dette atmosfærefyldte foto ud af.
![]() |
Billedteksten fra avisen er vel egentlig meget dækkende. I dag ville det være utænkeligt at se et medlem i trafiktjeneste få sig en bajer. Sådan ændrer tingene sig. Udklip: Ole Bredbergs samling. |
Billedet er formentlig optaget på en lørdag, hvor vi i sommerperioden kørte plantog både lørdag og søndag. Lørdagstogene var dog ikke velbesøgte, og da togpersonalet jo ikke kunne deltage i banebygning eller restaurering af materiel mens de kørte tog, opgav vi lørdagskørslen efter sæsonen 1985.