Nattergaletur og romantik i Hedeland med Dansk Ornitologisk Forening og Hedelands Veteranbane den 27. maj 2025

27. maj 2025 kl. 21.00 til ca. 23.59

Årets nattergaleture i Hedeland Naturpark byder, ud over en tur med Hedelands Veteranbane guided af Dansk Ornitologisk Forening, på romantik og en særlig natoplevelse i parken med en enestående mulighed for at opleve nattergalesang.

H. C. Andersen skrev om den, folk har taget deres navn efter den, der er skrevet sange om den og utallige elskende har hånd i hånd lyttet til denne lille fugls prægtige sang, så kom med og oplev det selv.

Turen er guidet af Dansk Ornitologisk Forenings medlemmer Solveig Jonasson og Søren Peter Pinnerup. De er begge fra Roskilde-afdelingen og har særdeles godt kendskab til Hedeland.

Find din billet