Philip er en rask dreng på 14 år, der dog døjer lidt med udviklingen… Her er beretningen, som jeg skrev til Philip, så han kan huske alt, hvad vi nåede denne dejlige sommerdag.
En lille beretning fra dagen…
Som en ekstra gave fik Philip til sin konfirmation et gavekort til at komme med til Hedeland Veteranbane på en arbejdsdag. Da der denne dag også var arrangeret et særtog, bestilt af en 50 års fødselar, tænkte jeg det måtte være en oplagt dag at indfri kortet. Fødselaren skulle, sammen med sine 50 gæster, køres ud til endestationen Fem Ege. Her skulle selskabet afhentet af en bus. De skulle bagefter videre til Sporvejsmuseet…
Da vi ankom til Hedehusgården havde fyrbøder Martin lige tændt op i damplokomotivet No3 med kælenavnet ”Vildmosen”. Det er et 3-koblet lokomotiv fra Orenstein & Koppel, bygget 1921. Steffen skulle være lokomotivfører og gik derfor og smurte gangtøjet og pudsede kedelen.
Vi syslede sammen med Martin og Steffen og Philip fik en forklaring på alle de mange funktioner, der er på lokomotivet og hjalp Martin med at lukke spjældet, så der kunne komme mere brænde i fyret. Vi holdt øje med trykket. 0 sagde manometeret. Så vi prøvede om den kunne fløjte – nej, ikke endnu! Så fyldte vi en masse spande med kul, så de var klar til at komme i kulkasserne på lokomotivet. Vi fik også set på den store gravemaskine, der står ved kulpladsen.
Vi tog et par radioer og prøvede om de duede. Det gjorde de! Bagefter gik vi mod vognhallen, hvor jeg lige skulle sætte en ny DVD-afspiller op til vores udstillingsfilm. På vejen mødte vi Christian, der skubbede havetraktoren tilbage mod gården. Han havde slået græs ved vognhallen. Men nu var motoren kaput, så Philip hjalp med at få den skubbet tilbage til værkstedet. Så fortsatte vi turen til hallen. Her hjalp Philip med ledninger og fjernbetjening og vi kunne se filmen. Så gik vi rundt på alle lokomotiver og vogne og da vi kom ind i M25, sagde Philip straks at det var det lokomotiv som han og Ole havde kort med den sidste gang, vi besøgte Hedeland. Vi prøvede også om troljen kunne komme ud – men den var klemt inde mellem et par lokomotiver.Derpå rangerede vi stammen til perron og kørte lokomotivet tilbage til remisen.
Så var det tid til frokost, som i det gode vejr kunne indtages udenfor på ”løgnebænken” – der hvor alle de gode historier fortælles… Udover Martin, Steffen, Christian og os, var også Sven Erik og Carsten. De arbejdede på at bygge tag på vognen C210. Hyggelig frokost, men så var det også tid at få koblet lokomotivet på vognene, for gæsterne kom snart. Philip lagde sporskiftet om og hjalp med at koble vognene på.
Så kom den store bus med fødselsdagsselskabet – noget forsinket – men i rigtig godt humør.
På Brandhøj skulle Philip også skifte spor, så vi kunne læsse noget brænde i roevognen. Med fælles indsats var vognen hurtig fyldt. Så gik vi ind i den nye vognhal og så, hvordan der så ud. Derinde er endnu tomt, bortset fra en storgravemaskine og et stort hul til en skydebro. Så kørte vi lidt videre, idet vi lige skulle låse et par bogier fast, så de dumme drenge ikke kører med dem. Der var også en lille rundtur blandt de ruste sager, der står på oplagspladsen… Vi havde dernæst et lille fotostop ved søen i det flotte solskinsvejr! Her skulle Philip hive i fløjten flere gange, så vi kunne få dampen med på billederne. Så kørte vi hjemad til Hedehusgården, hvor Philip koblede af, så No. 3 kunne køre hen og blive gjort klar til i morgen, hvor plantoget også skal køres af No3. Christian, Philip og jeg tømte så roevognen for brændet og mens Christian fejede vognens gulv, kørte vi 9érn til vognene og så trak vi dem tilbage på plads i vognhallen. Philip lagde igen alle sporskifter om! Så kørte vi ned til løgnebænken til en kaffepause, for No3 var nu klargjort og kørt på plads i den lille remise.
Philip borede huller til spigerne med det store træbor og bankede spigerne på plads med en stor mukkert. Så startede vi kompressoren og så bankede Christian spigerne helt i med en stor lufthammer og skiftede bagefter til understopper-hovedet. Med det presses grus og sten under svellen, så den ligger helt fast. Philip sørgede hele tiden for at læsse skovlfulde af ballast der hvor Christian havde brug for det.