Da Redacteuren ikke kunne møde som vanligt på en mandag, så blev det til en arbejdslørdag i stedet: Denne dag skulle bruges til at få malet det sidste på både C210 og C411, så de kan nå at være godt tørre til juletogsdriften. De nye sædelister i C210 fik en sidste omgang, derefter gulv og gavle på C411. De to vogne er nu næsten klar til at indgå i driften. Lad dem blive fyldte af glade julegæster!
Jan fik malet håndtag sorte, så de er klar til montage mandag. Derefter fik Jan givet gulvet i D13´s passagerkabine 2 omgange grundlak. Per hjalp vores tidligere aktive Svend Olsen med fremstillingen af specialgrej til fiskebåden…
Imens skiftede Carsten og Jørgen det indbrudsramte vindue i kiosken, så julepynten kan komme op! En kommende aktiv kiggede forbi – vi glæder os til at se ham igen i arbejdstøjet! Lars og Ole arbejdede denne dag i Bafd. (se beretningen derfra) Jeg så 14 medlemmer på Gården denne lørdag, ramt af den første sne… må det osse falde let ved juletoget!!