Onsdagsholdet har nu fået klargjort motoren i D10, så den kan hives ud af lokomotivet i dagslys…
Lars O. har fremstillet et motorstativ, som den kan monteres på. Det bliver spændende!
|
Peter i gang med at dreje et par nye propper til smørehullerne gangtøjet på Da7 |
Peter fik skiftet smørevægerne på Da7, så den del er juleklar og gik derefter i gang med at fremstille et par erstatningspropper i messing til smørehullerne på gangtøjet. Den ene har i mange år set lidt sær ud med en løs bolt til at stoppe et hul i proppen.
De materialer Carsten bestilte for nyligt blev jo transporteret til værkstedet i lørdags, så Carsten og Kjeld begyndte opskæringen af de mange længder jern i passende stykker til brug for ombygningen af C523. Det er tungt i starten, men stykkerne bliver lettere at håndtere efterhånden og så kan man ellers iagttage saven gøre det hårde arbejde… Bo og Lars O. fik påbegyndt samling og sammensvejsning af askekassen til No3, så Lars kan fortsætte på egen hånd. Så Bo fik også vejledt Niels i intensiv pudsning af fløjte, så den kom til at skinne som i fordums tider, da den var ny! Med pensel i hånd fortsatte jeg med at male sort på rammer, nips og håndtag i Superfos-lokomotivets førerhus. Som vanligt kunne jeg ikke holde styr på tropperne og det udførte arbejde fra min fjerne post i vognhallen, men jeg fik da talt 9 flittige folk på Gården denne aften.
Vi kunne til kaffen glæde os over en vellykket første køredag med efterårstoget, hvor knapt 200 gæster havde taget en tur med en af de tre afgange. Vi håber det gode vejr fortsætter resten af ugen!
|
De lange jernprofiler opskæres i passende stykker |
|
Lars i gang med hæftning af askekassen til No3 |
|
Når først saven kører er det kun at vente… |
|
Før – under – efter udført polerarbejde |
|
Sidst på aftenen anerkendes det fine arbejde med polering af fløjten |
|
Endnu en ramme får en omgang med den sorte maling |
Related