Der sker jo også noget, trods det at redacteuren ikke er tilstede og får skrevet om det… Siden sidst er DA7 nu tættere på jorden end længe. Den hænger nu let over alle lejerne, klar til den sidste, forsigtige nedfiring. Vildmosen står til kedeludtørring. Udendørs ligger nu en af de gamle vognrammer fra Landbohøjskolen opskåren til brug for ”støbe”-sveller og den ene bænk til D13 er færdigslebet.
Jørgen gik denne aften i gang med at skille den næste bænk og nænsomt slibe hver liste fri for lak. Sven Erik fik boret både små og store huller i en stor del sidestykker til de nye vognbeslag. Kenneth P samlede resten (Poul T., Christian og undertegnede) til et vogneftersynsssjak af Dampstammen, så den er klargjort til juletrafikken. Efterspændte, med fedtfyldte lejer og opsmurte, samt afvaskede blev stammen kørt retur til vognhallen. Kun C2 resterer efter endt arbejde. Til dette er graven reserveret til næste mandag. Således fik de 6 fremmødte udført meget flittigt arbejde denne aften.