Nyt fra maskinafdelingen #29-14 21/7:

På M24 blev en lille utæthed fra tanken udbedret, hvorefter Bjarne og Jan gik i gang med reservemotoren til M24.  Her blev topstykkerne adskilt og gennemgået. Det ser også ud til at stemplerne nu er løsnet, men stadig er der rust her og der.

Fejlmelding på utæt slange udbedres

ventiler udtages fra topstykkerne

fjeder presses ned med søjleboremaskinen
alle topstykker afmonteret


Per og jeg fortsatte med lidt istandsættelse af 1684; Per var ikke tilfreds med sidste uges udskæring, så det blev der rettet op på. Jeg fik afrenset de resterende kantlister, samt grundet og malet dem første omgang sort. Per har fundet ingredienserne til den sorte tjærefarve, som jeg så fik blandet: Trætjære, linolie og oxidsort udgør den hemmelige recept, som vi vil male vognen med. Dufter herligt af tjære…

Receptblanding af sort trætjære med linolie
maling af kantlister igang



















 6 medlemmer var på Gården denne dejlige og varme sommeraften.  Jeg håber Vikaren skriver næste mandags blog. Jeg holder ferie.