Det flittige Onsdagshold havde fået færdigsamlet M24 (igen) og Per Børge fik derfor afviklet et særtog med maskinen. Det kneb dog op ad bakken før Gården, men en efterfølgende justering har givet M24 kræfterne igen. Vi håber at alt går vel med plantoget søndag.
Aftenens første opgave blev transport af en 200 l olietønde med indhold helt ude fra hestestængslet. Det gik dog ved brug af en sækkevogn…
|
Det rådne stykke er fjernet og en stor lus monteret |
|
Malet – lidt efterrep. af nummer mangler |
Poul og jeg udførte en reparation + maling af træet på sidefjæl fra 1684, så den bagefter kan monteres på de renoverede hængsler.
Et hold med Bjarne, Per, Carsten og Peter klargjorde M15 til en teststart for at sikre at motoren stadig er OK. Det er næsten et år siden den sidst har været prøvekørt. Efter nogen host og en masse os, kom den fint i gang og kørte en kort prøvetur. Den lyder godt! VI fik også hørt både M23 og M24, idet vi rokerede rundt på de to enheder for at være klar til søndag. Peter klargjorde desuden Da7, som han er fyrbøder på søndag.
|
M15 startet – lidt os er der da… |
|
Den gode motorlyd nydes af holdet |
Sidst på aftenen kastede man sig over den nye DEUTZ reservemotor; adskilte den omkring gløderøret og fyldte cylinderen over det stempel, der har sat sig med diesel, så det forhåbentlig løsner sig. 7 mand fik startet 4 maskiner op denne aften.
|
Der skaffes adgang til cylinder, så diesel kan hældes på. |
Related