Nyt fra maskinafdelingen #24-15 13/07:

Efter et par gange hvor Redacteuren ikke har haft mulighed for at lege med i Mafd, så tog jeg denne aften fat på at færdiggøre opgaven med at male banehegnet. Nu er det projekt klaret. Så tog jeg fat på afrensning af rensekaret og skift af rensevæsken, da konsistensen efterhånden var som chokolade… 

Færdigmalet banehegn 🙂
Næsten rengjort rensekar med den sidste “Chokolade”


Poul og Carsten har de sidste par gange rettet de småfejl på M24 reservemotoren, der blev opdaget ved prøvestarten den 8/6 og derfor var det tid til en lidt længere testkørsel, som udsendte grå røg over ridepigernes middagsbord. De var dog advaret J Motoren er nu klar til konservering, som bliver den næste opgave her. Lars har drejet en ny aksel til T1 og købt nye tandhjul, som skal tilpasses akslen. En fin aften i sommerferietiden, hvor 7 mand kiggede forbi.

Sidste trimning inden starteren aktiveres
Festlig røg udover ridepigernes spisebord.

Kølevandskredsløbet påfyldes vand

T1 akslen får den sidste finish

Gamle og nye kædehjul til T1
Ny og gammel aksel og det store gearhjul til T1