Nyt fra maskinafdelingen #23-11 20/06:

Præcisionsmålinger kræver stor koncetration…

-herligt når tipvognsmateriellet kan komme i drift!

Sidste mandag holdt afdelingen lukket grundet 2. pinsedag. Flere var dog aktive i Trafikafdelingen, der også om mandagen fik kørt med rigtig mange passagerer (se indlæg fra søndagen)
Bjarne, Jan og Per fortsatte på D13 med alle detaljerne, herunder bagerste trinbræt, døre mv. Per forsøgte med varme at få udryddet en formastelig borebille, der har vovet sig ind i en af de nyrenoverede bænke!!

– i disse dage udføres de sidste detaljer på D13

                                                                                                     

JC og jeg kunne ikke komme til at male fladvognen, da den var i fuld aktion med det indlånte minigraver. Vi fortsatte derfor Carstens arbejde og afrensede de sidste to hjulsæt fra M24, imens resten af de fremmødte (Carsten, Lars, Kenneth A og P, Mogens m.fl.) gravede, placerede stolper og på den vis etablerede en ny, flot kulplads. Det er ved at være på tide, da beholdningen hastigt svinder ind. Et daghold forventes fortsætte arbejdet i løbet af ugen, så vi snarest kan få bestilt nye kul. Hjarne kom og viste et par fine film fra smalspor i Sverige. 11 fremmødte arbejdede på denne årets længste dag til mørket faldt på.