Klar til en prøvestart. Se filmen herunder > |
De mange forberedelser til prøvestart af M25´s nu samlede motor kulminerede denne aften. Først skulle holdet igennem de indledende øvelser, der bl.a. består i udluftning af motoren, sikre flow til kølevand og brændstof, samt batteri til starteren. Derefter kom første startforsøg. Der skulle bruges dieselstart og andet hjælpestof, men i gang kom motoren og udspyede et kæmpe udstødningssky gennem den lille lem i porten. Motoren går fint, dog med en ujævn motorgang, der nok skyldes den manglende belastning. Et par pakninger viste sig lidt utætte og blev skiftet og prøvestart 2 gik fint. Nu er det planen at lade motoren køre en 3 timers test/ tilkøring på onsdag, for at de nye stempelringe kan tage form efter cylindrene. Et flot resultat af M25-holdets mange måneders arbejde. En lille film af prøvestarten kan ses her >
Mens motorholdet arbejdede, så gik museumsafdelingens bygningshold i gang med at opsætte plader indvendigt på vognhallens nordgavl for at der kan blive plads til resten af Hjel Hede-udstillingen, samt gøre udstillingsrummet mere indbydende. Det arbejde fortsættes på lørdag.
Se et par fotos fra det arbejde >
En stak træuldsbetonplader har ligget og ventet der i mange år |
Nu sender vi den første ned ad rampen |
45 plader skal samme vej |
– og stakken vokser |
Udsigten fra toppen af stigen er helt fin. Et museum er ved at tage form |
Resultatet af aftenens indsat blev 6 plader. Så mangler der kun 39. Arbejdet fortsætter på lørdag… |