|
Tilpasning af sideplade |
|
Dagens arbejde beundres |
|
Rangering med færdigmalet LM9 |
M24, der ellers skulle trække motorstammen på årets første køredag, blæste et gløderør på særtogsturen lørdag. Carsten fik udskiftet røret og checket motoren igen – vi satser på at M24 er klar til turen næste søndag. Resten af aftenen arbejdede Carsten sammen med Mogens, Jan og Per Børge på slagelklipperen. Der er nu monteret ophæng til trinbræt i begge sider. Per Børge og Jan færdiggjorde sidepladerne og fik flyttet stoptræk og gasregulering ud i sidepladen. Der var ikke plads til at jeg kunne male også, men så fik LM9 en omgang blå på underdelen. Der blev sammen med Lars også tid til at hjælpe Kenneth med vognrangering. Kenneth har været flittig det meste af ugen og nu mangler kun en enkelt vogn den årlige revision. Jeg fik samtidig afvasket tagstolper og vognsider på C1 og C2 – de trængte… Lars og Steffen fik afsluttet reparationen af ”kaninørene” på vognhallen og så kørte Kenneth, Lars og jeg sidst på aftenen ud til Brandhøj med en overtallig personvogn, så der er bedre plads i vognhallen. Det var en rigtig god og produktiv dag på Gården med 9 medlemmer forbi.
|
Kenneth har gemt sig under vognene det meste af ugen… |
Related