Da oprangering til No3 er en vogn mindre end til Da7 og et par slidte hjulsæt trækker en roevogn ud af planen, så bød denne aften også på en del rangering og kørsel ud med vogne til Brh. Det stod Kenneth P., Carsten og et par ivrige knejte for. Carsten og Kenneth havde inden da gennemført en større rokade af bogier mellem roevognene, herunder udboring til en større tap. Sven Erik og jeg fik slebet og malet videre på Storebæltsvognen med hjælp fra Jens Christian. På D13 arbejdede Jan med justering og opretning af bremser og Per Børge er ved at tilpasse instrumentpanelet. Vi var 8 på værkstederne denne aften.