|
Så er tipvognen og vi andre SÅ klar til at modtage en masse gæster til 1. køredag på søndag 19. maj.
HUSK lige at give den lidt vand en gang i mellem 🙂
|
I lørdags fik Carsten og Bo varmet alle fire hjul på akslerne. Sejt gået! De skal nu afrenses, afrettes og males. Det arbejde nåede jeg ikke at påbegynde, for inden sæsonen går i gang på søndag, så skal der gøres klar med tjenestekøreplanen og meget andet. Den lille gartner havde også travl med at få sat blomster i tipvognen, så den kan se pæn ud til der forhåbentlig kommer en masse rejsende på søndag. Jeg nåede dog at pusle lidt om Superfos-maskinen. Bo fik denne aften arbejdet videre med risten i Da7 og forsynet fyrboksen med en frisk smelteprop. Vogn- og lokomotivholdet fik afsluttet den store eftersynsomgang med en grundig oprydning og afsluttet papirarbejdet. Bagefter blev der syslet lidt med ventilsliberen og D10´s motor fremstår nu i en flot, blå farve. Niels fik drejet de sidste ringe til bogiehjulene. På snedkerværkstedet blev kanterne afrettet på både tagbuer og lægter. Vi var 9 mand på holdet denne aften.
|
Fire hjulsæt står nu klar til afrensning og maling, så de kan blive monteret i de nye bogierammer. |
|
En smelteprop forsynes med ren tin til fyrboksen i Da7 |
|
Der er trangt at arbejde inde i fyrboksen…. |
|
Lægter og spær til taget på C523 afrettes og pudses |
|
– og pludselig var motoren blå |
|
Der drejes bøsninger til bogiehjul. |
|
Lidt montagearbejde og opmåling til en røgkammerdør i plexiglas |
Related