|
Der er ikke megen plads, når rørene skal samles bag kulkassen |
Med førerhuset tilbage på rette plads, så er det tid at få monteret armatur – ”juletræet” , rør og haner på No3. Det fik Bo, Peter og Lars aftenen til at gå med. Jeg fik samtidig malet skorsten, sikkerhedsventiler og røgkammer med varmefast sort.
Motorholdet fik prøvekørt motor til M4 endnu en gang i onsdags, så nu er det blevet tid til at få afrenset og grundet, så de kan komme til at male alle løsdele og motorblokken. Dog skulle Jan først sandblæse bundkarret, men sandblæseren trængte til nyt sand og en afrensning. Det blev første opgave… Senere fik Lars og jeg kedelbåndene igennem sandblæseren for at få has på glødeskallerne. Malingen fra sidste renovering ville ikke hænge fast.
T1 var blevet kørt over smøregraven, så den kunne få en grundig omgang maling hvor det ikke kunne nås oppefra. Bagefter rokerede vi M4 derover, så den også kan få undervognseftersyn. Per og Carsten fik adskilt instrumentpanelet og Hans fik der afrenset og grundet, så det også kommer til at fremstå som nyt. BigRas gav T1 ekstra maling og gearet fik også en 2. omgang maling. En herlig aften med 11 aktive folk og Peter havde fødselsdag J
|
T1 bliver finmalet |
|
M4´s instrumentpanel afrenses og grundes |
|
M4´s motor i grundet tilstand |
|
Jeg ville jo gerne have skrevet Bloggen i går, men et kabel gnistrede i vejen, og lysene blinkede i husene – indtil der blev temmelig mørkt. Kun gadelyset fungerede indtil kl. 3 i nat, hvor de flinke Radius-folk havde gravet vejen op og udskiftet det defekte kabel – der var blevet såret under fjernvarmearbejde.. |
Related