|
Hegnet rundt byggepladsen ved den nye ridestald er fjernet og det begynder at tage sig lidt normalt ud igen. |
Klargøringen af personvogne er kommet godt fra start og blev fortsat denne kolde og stjerneklare aften. I onsdags blev en grundig test af E28 sat i gang og vi fortsatte denne aften med at anvende E28 til rangering af C1 og C2. Der skulle byttes rundt, så C2 kunne komme over graven. C1 er klarmeldt, men da Bafd forleden ikke kunne mønstre et fuldt lørdagshold, så er sporet fortsat ikke tilgængeligt til det næste hold vogne. Det betød til gengæld at Benjamin bidrog med at få fremstillet en holder til de specielle bræddebolte og grundmalet dem alle i lørdags, sammen med vinkeljern på endegavlene. Jeg fik så givet det hele en omgang sort. Vi brugte også lejligheden til at få afhentet de i udstillingshallen opmagasinerede gulvplanker til C523. De er nu lagt ud i den rette rækkefølge. Der blev også skåret tjærefilt til at lægge oven på vognrammen. Vi manglede blot tjæreklæber, så det må blive næste gang. I maskinværkstedet gik Per og Lars i gang med at dreje en ring, der skal bruges ved koblingspladen af M24´s brændstofpumpe til motoren. Den gamle ring blev tidligere forsøgt svejset, men det holdt desværre ikke. På snedkerværkstedet blev der arbejdet videre med håndlister og bænkebeslag. Vi fik også besøg af både Jørgen M, Poul T og formanden, så der var et hyggeligt rend af folk denne aften. Det giver 12 mand på Gården denne fine aften.
|
Endnu en håndliste er limet på – nu skal de blot males |
|
Der er rokeret rundt på C1 og C2. E28 må vente lidt endnu med at komme indendørs |
|
Vognen løftes op og… |
|
Jan får efterset og smurt centertappen |
|
Kjeld og Martin skærer lange tjærefiltbaner ud |
|
Gulvplankerne lægges i den rette rækkefølge – klar til ilægning.
Jeg får malet de mange T-bolte med en omgang sort.
|
|
Der måles og drejses en ny låsering til M24 brændstofpumpe-tilkoblingsdims |
|
Lidt aftenstemning fra udstillingshallen, der har fint besøg af No3 for tiden. Det var mere interessant end en bunke brædder. |
Related