|
Alle de mange huller i begge ender af røgkammeret er nu boret. Nu skal der snart nittes. |
Siden sidste mandag har Bo og Carsten flittigt arbejdet videre med røgkammeret til No3 og der er nu boret nittehuller i rammen til røgkammerdøren. Der kan snart nittes… Mogens har desuden arbejdet på trinbrættet til M30. Denne aften fik Carsten og Hans samlet og malet deploride nr. 2 færdig, så det projekt er fornemt afsluttet. Jeg stod for lidt værkstedindretning og fik skiftet væske i rensekarret efter en grundig rengøring. Lars og Peter borede huller i akslen til T1 og vi har fået tandhjul retur efter udskæring af notgang . Det er udført eksternt med trådgnistning og uhyrlig præcist, flot arbejde. Nu kan delene snart samles igen! Jan og Per fik tilpasset en del ventilsæder, men måtte klare opgaven uden Bjarne. Han er ved at få skiftet et par reservedele i bevægeapparatet, så det kræver ro i en periode. En telefonkonsultation er dog altid mulig J Endnu et topstykke viste sig at være revnet mellem ventilerne, men der er stadig flere at tage af… 8 mand rundede Gården denne aften.
|
Carsten fandt et ventilfræsesæt frem, som Per og Jan kunne bruge til indsugningsventilerne . Der manglede en større størrelse til udsugningsventiler. De gamle trææsker er altid en fornøjelse at beskue. |
|
Der slibes med karborundum og en meget langsomtgående boremaskine. |
|
Sidste hjul fastspændes på deploriden |
|
– og den får et sidste lag maling. Færdigt arbejde! |
|
færdig aksel med fastspændingsgevind i enderne. |
|
Trådgnistskåret notgang i tandhjulene til T1 |
Related