Et kig ind i maven på dieselpumpen
Vi havde i dag besøg af Anders fra KAM-Diesel for at færdiggøre justeringen af dieselpumpen på M24.
Vores mistanke om, at den var ude af justering, blev bekræftet;
Efter en del mingeleren med at få måleudstyret tilpasset til den efterhånden aldrende dieselpumpe, kunne vi konstatere, at den var 5 – 8 grader for tidlig – eller for de teknisk interesserede:
22 grader før top skal pumpestemplet have løftet sig 3,2 mm for at stå korrekt. det blev ved hjælp af måleudstyret målt til 3,85 mm!
Efter justering og samling kom så det spændende:
Ville den starte? Ville det virke? Ville der overhoved være nogen forskel at mærke / høre?
Den startede langt mere villigt, end den ellers har for vane, og efter kort tid lød den langt mere roligt og der kom ingen røg fra udstødningen !!
Prøveturen til Brandhøj forløb uden problemer; den trækker bedre og mere jævnt, og ryger kun lidt uforbrændte partikler, når den får hele håndtaget.
Så alt i alt var det alligevel meget godt, at den blev set lidt efter i sømmene.