|
Dele af vendegearet adskilt på bordet, mens et nyt leje varmes op for montage |
T1 blev afleveret hos sandblæseren denne mandag morgen, så nu håber vi det går hurtigt med at få den retur igen. Imens fik Carsten adskilt vendegearet for at gennemgå tænderne og udskifte lejerne med nye. Bo er kommet langt med inddækningen af kedlen til No3 og sidst på aftenen fik han sammen med Hans gjort pladerne klar til maling. Jeg fik grundet alle smådele og vinkeljern, samt afrenset og grundet skorstenen. Hans fik malet de grundede dele fra M4 og motoren blev klargjort til maling og til at der kommer besøg af en Bur-Wain kender på onsdag og afmonterer pumperne for en grundig renovering. Jan fik desuden sandblæst udstødningsmanifolden. Niels fik opsat det meste af de nye kragarmsreoler, men der manglede dele i pakken… Meget andet forgik der, men jeg var så optaget af arbejdet at jeg ikke fik noteret mig del hele. Vi var mange denne aften og fik desuden besøg af Bent Hansen fra vores Sydjydske filial. Han medbragte gamle dokumenter og fotos, som vi kan få gavn af til jubilæeet. Så på denne kolde aften i marts blev der talt 12 medlemmer på Gården
|
Pladerne ved at være klar til grunding |
|
Bent inspicerer Bur-Wain motoren |
|
Grundede og malede dele hænger til tørre i M4´smotorhus |
Related