Nyt fra maskinafdelingen #09-14 17/02:

Bo og Lars havde brugt det fine solskinsvejr til at hente en del af det træ, som vi havde efterladt langs sporet fra vores oprydning efter Allan og Bodils hærgen. Det kommer nu til at gøre gavn som optændingsbrænde i damplokomotiverne. 

Mikkels nye, flot askekasse til Da7

Mikkel kom med en ny, flot askekasse til Da7, som han har fremstillet ude i byen. Jeg fik afrenset og sandblæst det mellemstykke, den skal støtte på. 

Mellemstykket i sandblæsekabinen

















Andre fik gennemset Pers store samling af film af både egne og andres optagelser fra klubbens virke og især den spæde start. Forhåbentlig kan noget af materialet finde anvendelse på en DVD en dag… Det blev derfor en hyggelig dag og aften for de 10 fremmødte.

Der var ikke meget at fotografere denne aften, så derfor er det tid til et gensyn med Adamsens roebanefilm. Så bliver man endnu engang mindet om, hvorfor man bruger så meget af sin gode fritid i klubben J





God fornøjelse!