Maler-Hans fik malet hele førerhuset indvendigt på M15, så det nu fremstår helt nyt og smagfuldt indrettet J. M25 holdet manglede et ”nyt” topstykke, der skal hentes fra fjernlageret på Brh. Der har vist sig en revne i det ene topstykke. Aftenen blev derfor brugt på planlægning. Lars fortsatte med at bore ud i kædetandhjulet til T1 og sammen med mig fik vi også set på en vinkelsliber, der var kørt varm. Der var naturligvis fyldt alt for lidt fedt i fra fabrikkens side… Benjamin og jeg fik opmålt vognhallen og en del ”ikke opmålt materiel” til brug for ”Museumsmoderniseringsprojektet” til hvilken der snart vil blive samlet en arbejdsgruppe. Formålet er at samle dem der måtte ønske at komme med forslag og deltage i den store opgave med at forbedre vores udstilling og anbringe det udstillingsvenlige materiel på en ny og spændende måde. Interesserede kan melde sig hos Leif. Vi var 8 mand på Gården denne aften.
Hans maler 2. gang indvendigt i M15 |
Udboring i tandhjul til akslen til T1 |
Udboring i tandhjul til akslen til T1 |
Revne i topstykke til M25 |
Oversigtstegning for museumshal – samt den gamle projektbeskrivelse for museet |