De efterhånden meget slidte lamper i sydvestlige hjørne af værkstedet trængte til udskiftning og derfor fik Lars, Benjamin og jeg nedtaget og opsat nye enheder, så elektrikeren bare skal tilslutte J Denne aften fik M25-holdet sat splitter i møtrikkerne ved kruptapslejerne efter alle stempler blev genindsat med nye stempelringe i onsdags. Der blev også tid til mere afrensning; blandt andet af bundkarret som snart kan monteres igen. Hans og Carsten fik samlet kølergitter på M15 og skrevet en opgaveliste med de sidste udeståender før maskinen kan meldes færdigrenoveret! Sådan fik vi 9 mand igen en god aften til at gå i hyggeligt selskab med hinanden.
På onsdag forventes den nye kedel at ankomme fra Tyskland – sammen med den oprindelige. Spændende at se hvordan resultatet er blevet!
|
Lamper ned og lamper op. Nyt, godt lys! |
|
Finpudsning! |
|
Splitter monteres på kruptapslejerne |
|
Bundkarret får en grundig afrensning |
|
To-do liste for færdiggørelse af M15! |
|
Det bliver spændende at se om tegning og kedel passer sammen, når kedlen ankommer på onsdag! |
Related