Under montage af “banjo-røret”, så kan der godt mangle en lille dims. Der ledes efter en dims… |
Man skal jo forsøge at holde sine nytårsløfter og mit løfte var at foretage en grundig oprydning i vores omklædning, så der kan blive plads til noget nyt rod. Så jeg gik tidligt på aftenen i gang med at flytte løsdele, der ikke umiddelbart har plads i et omklædningsrum – ud på et stort bord på loftet. Ved samme operation blev sko og tøj med synligt støvlag bragt samme sted hen. Derefter blev en ny pose sat i støvsugeren. Lars hjalp med at flytte rundt på sko og andre sager og så fik vi ellers fyldt posen med edderkoppespind og støv fra toppen af skabene. Vi beklager naturligvis, hvis en ynglingsedderkop skulle være forsvundet næste gang I kommer forbi… Nu ligger alle sagerne så til beskuelse og dem, der er ejermænd kan så bringe deres sager til rette sted. Det, der ligger tilbage om en måned tid fordeles mellem lagre, tøjdepotet og skraldespanden.
Jeg nåede således ikke ud i værkstedet, men det gjorde andre: Lars O. og Kjeld fik både fremstillet T-bolte og afrenset vognrammen på C523. I motorværkstedet blev der monteret dele på D10-motoren, Startmotoren blev adskilt og tjekket. Den så heldigvis fin ud. Niels fik fremstillet et værktøj til montage af remhjulet til motoren og vist mig den færdige fløjte til Superfos-loket – der for tiden står lidt alene i vognhallen… Så med 8 mand på Gården, så gik det jo meget godt – endnu en hyggelig aften.
Den renoverede Aalholm-bogieramme og delene til E28 er lige kommet retur fra sandblæsning og grunding – så de skal nu males og monteres på lokomotivet.
Niels viser den loddede fløjte frem Fornemt resultat! |
Et værktøj til montage af remhjulet til D10 |
To dele samles til en T-bolt til montage af gulvplankerne på C523 |
Der støvsuges grundigt både oppe og nede.
Støvværn burde være anvendt…
|
Et par borde fyldt med diverse fra gulv og top skal nu
fordeles mellem ejere, lagre og skraldespand.
|