Efter en lidt stille start på året, så kom værkstederne op i fulde omdrejninger denne aften: Carsten og jeg arbejdede på hjul til deploriderne; Carsten monterede aksler og jeg fik sandblæst afstandsringe samt et par hjul, som BigRas gav et nap med at afrense. Bagefter blev de grundet.
Hans fik nulret M15 J Motorhuset kom på forleden og er blevet tætnet langs samlingerne. Der var lidt overskydende fuge, der skulle fjernes – iført de hvide handsker. Bagefter blev der udført en fin, patenteret løsning på slangen fra luftfilter til motor, idet der indgår en ret skarp vinkel ved køleren. Dette blev klaret med et 50 mm rørstykke fra et afløbsrør. Det blev rigtig fint.
Bo, Lars, Carsten og jeg fik flyttet den gamle fræser ud af værkstedet, så der bliver bedre plads til motorafdelingen. Den er byttet væk til Blovstrødderne, der godt kan bruge en opgradering af deres nuværende fræser. Vi får til gengæld en masse kløvet brænde til damplokomotivet fra alle de stormramte træer i Blovstrød. Sådan må vi hjælpe hinanden i denne branche J
M25 motorholdet fik udtaget og set efter slid på alle 8 cylindre, stempler og plejlstænger. Det meste ser helt OK ud uden markante slidmærker eller store tolerancer, så det er positivt! Stempelringene skal naturligvis skiftes for slid, men ingen er synligt defekte.
Andre småopgaver blev også løst og således rykkede alle 11 fremmødte opgaverne et skridt videre frem denne snevejrsaften i 2016.
|
Leje og aksel monteres på hjul – og det næste renses af |
|
Grundede hjul og klar til maling |
|
M15 får fjernet fugerester. Bemærk de hvide hansker. |
|
Slangevinkelløsning fra luftfilter til motor |
|
Sliddet på plejlstangspanderne bliver tjekket med måletråd = OK |
|
Alle stempeldele efterses for mærker og skader |
|
Alle 8 ben i hver deres kasse |
|
Fræser monteret på rulleskøjter trækkes ud af værkstedet |
|
Pakket ind og klar til afhentning. Det skete som planlagt dagen efter |
Den ér i øvrigt blevet godt modtaget oppe i dens nye hjem, hvor Rasmus Munch i dag berettede at de ubesværet fik den indenfor, heldigvis uden at det var nødvendigt først at skulle afmontere motoren. / LLZ
Related