Rørdal skifte under opskæring
I dag fortsatte vi arbejdet med sporskiftebygning foran vognhallen på Brandhøj st. Sporskifte nr. 2 mangler nu kun montage af trækbukken, og vi fik derfor fundet det tredje sporskifte frem. Efter 2 timers indsats med vinkelslibere er det nu adskilt og klar til at blive genopbygget i 700 mm sporvidde. Der er også ryddet op i svellerne foran vognhallen, og så snart det tredje sporskifte er monteret, kan vi begynde at lægge de første to spor ind i vognhallen.
Vi fik i løbet af dagen også læsset en af de gamle vognrammer fra Landbohøjskolen og transporteret den op på Hedehusgården. Denne vognramme bliver hugget op og stålet genbrugt som sveller under det spor, der skal nedstøbes i betongulvet.
Hilsen Steffen
Afretning af planum
Justering af tunge