Selvom der muligvis var stille på klubbens værksteder i mandags, 2. Påskedag, så har Hedehusgaarden ikke været stille i Påskeugen.
Lørdag d. 24. marts var det igen muligt at udveksle sveller, da frosten var gået af jorden. Et hold på 5 mand fik udvekslet sveller i et af de vitale sporskifter foran vognhallen på Hedehusgaarden.
De gamle sveller er trukket ud og montage af sporskiftet på nye sveller er i gang |
Der arbejdes med boring, renblæsning og isætning af spigrene |
En højest tiltrængt støvsugning, gulvvask og aftørring af bordene i Damp Af samt badeværelset fik vi også gennemført sidst på eftermiddagen. En indsats der gerne må gentages af andre, når det er tiltrængt, og som jo også honoreres med en flaske vin.
2. Påskedag udemærkede sig med flot solskin og beskyttet af årets første lag solcreme fik dagens 3-mands hold færdiggjort montage af trækbukken til sporskiftet. Trækstangen blev afkortet en smule, bolthuller blev boret op i trækket samt monteret med nye bolte. Arbejdet fortsatte med udveksling af 18 stk. sveller op mod sporskiftet i hovedsporet.
Dagen blev afsluttet med læsning af alle de gamle sveller, så der nu er nogenlunde pænt ryddet op. Herefter mangler kun understopning.
Alle fotos er leveret af Lars.
Steffen
Det færdige arbejde set fra hovedsporet, mandag eftermiddag. |
Det renoverede sporskifte. Trækket er monteret og dørkplade er lagt på plads. |