Dagens første opgave bestod i ophængning af sommerens køreplaner på Sølund station og Stenager trinbræt. I vognhallen på Brandhøj arbejdede vi derefter videre med at ballastere og understoppe de to første 785mm spor på nordsiden af skydebroen. Ballasten fik vi fra udgravning til de næste par spor, men ved selve understopningen måtte vi ty “gammeldags metoder”, nemlig med tryklufthammer. Et hårdt og larmende arbejde, som minder os om, hvorfor vi for snart mange år siden anskaffede stoppemaskinen.
Spor 101 og 102 er nu færdiggjort og der er gravet ud til spor 103. Vi afsluttede dagen med at save sveller til spor 103 og 104, så nu er der klar til at et hold på tirsdag kan samle og understoppe disse spor.
Der er ingen billeder fra dagens arbejde, hvor i alt 5 mand deltog.
Steffen