Dagens arbejde bestod i svelleudskiftning på den sydligste del af sporet på Sletten op mod den sydlige kvægrist. Arbejdet skred hurtigt frem ad, og trods en mindre fejlvurdering af det nødvendige antal sveller til at færdiggøre arbejdet, var vi færdige omkring kl. 15. Efter en tiltrængt kaffepause fortsatte vi med at siderette sporet indtil det begyndte at blive halvmørkt.
Den første etape af svelleudvekslingen er nu overstået, og de næste par uger vil vi bruge til at understoppe og ballastere sporet. I alt har vi udskiftet 498 stk. sveller siden opstarten medio september.
Steffen
Arbejdstoget ved den sydlige kvægfold. |
Der arbejdes energisk. Forrest trækkes de gamle sveller ud og nye skubbes
på plads med gravemaskinen. Herefter placeres spiger og underlagsplader
og bagest bankes spigerne i med trykluft.
|
Udsigt fra banevognen under frokosten. |