Dagen begyndte så at sige ikke så godt, da både Lars og Kenneth var fraværende. Den ene med influenza, og den anden med en ”syg” bil der krævede øjeblikkelig handling på nærmeste værksted.
Vi valgte derfor ikke at tage gravemaskinen med til vognhallen, hvor det var planen at komme videre med skydebroen.
I vognhallen gik vi i gang med at forberede ilæggelse af sveller og der blev målt ud til den store landmåler eksamen med Teodolit’en, så vi var sikre på at få gravet svellerne der skal bære skinnerne til skydebroen langt nok ned. Det viste sig at de stort set skulle under det nuværende niveau i skydebrograven. Ændringen i højderne skyldes at der anvendes nogen større skinner (45 kg/m) end oprindeligt forudsat til at bære skydebroen.
Mikkel, Finn, Henrik, Jørgen og Peter gik i gang med at grave hullet til den første svelle, og var ikke synderligt begejstret for alt det arbejde der var blevet gjort tidligere med at vibrere gruset i bunden af graven, da det mere eller mindre var umuligt at grave i. Kenneth meldte sin ankomst over frokost og der blev sendt et stafet-tog tilbage til gården for at hente ham og gravemaskinen. Graveholdet gik derfor i gang med at bore huller i skinnerne til lasker. Imidlertid var disse skinner af noget godt gammelt stål, så det kostede et par bor at komme igennem, selvom nogen mente at det havde noget med borenes kvalitet at gøre. Vores gode gamle boremaskine måtte nok engang vise sit værd, selvom der ikke er tale om nogen letvægtskonstruktion, der også kræver en del strøm. Og strøm var også en udfordring, idet vores el-værk i banevognen nok engang strækkede, så det lille værk der fungerer som lysgenerator i hallen måtte holde for. Det gik dog rimeligt.
Mikkel hentede Kenneth og gravemaskinen, og velankommet til hallen gik det jo noget nemmere med at få gravet ud til sveller og det tog sådan ca. 10 minutter at grave en rende. Kenneth gravede og Mikkel dirigerede, imens de øvrige ved hjælp af rullevognen til vores gasflasker fik bakset nogen af svellerne ned i de allerede lavede render.
Alt forløb planmæssigt, indtil en sten valgte at placere sig så uheldigt i det ene bånd på gravemaskinen at det røg af tandhjulet under manøvrering. Forskellige tiltag blev prøvet for at ”snige” det ind på plads igen, men det lykkedes ikke, og vi valgte at slægge båndet, sætte det på plads og spænde det op igen. Dette gøres med en snedig indretning i undervognen der nærmest bare er en lille cylinder, der fyldes op med fedt, der derved spænder båndet op. Men hele denne øvelse tog selvfølgelig noget tid, og ukvemsord som ”amatør fedtprøjte” og ”billigt skrammel” fløj igennem luften, da vi også havde problemer med at få fedtsprøjten til at virke, da båndet skulle spændes op igen. Det kom dog på til sidst uden problemer, og alle tilstedeværende ved nu hvordan man slægger båndene og spænder dem op igen.
Vores store gravemaskine stod i vejen for at kunne grave nogen af renderne og som forventet, så kunne den ikke starte. Frem med start-kablerne og så måtte den lille gravemaskine hjælpe den store. Efter nogen manøvrering (den fylder rigtig godt inde i hallen og lamperne sidder i perfekt højde til at blive revet ned) blev det muligt at få gravet de sidste render og med den lille gravemaskine blev de sidste sveller hentet fra stakken og lagt på plads i hullerne.
Det blev en lang dag med en masse udfordringer og godt trætte kom vi tilbage til gården omkring kl. 17:30, men den gode nyhed er at skinnerne er klar til blive lagt i skydebrograven, så næste lørdag er målet at få lagt skinnerne i, få dem spigret og understoppet i den rigtige højde og hvis dagens ellers går godt, også at få selve skydebroen sat ned i renden.
/Kenneth