Nyt fra Bafd 25-7-2015

Lørdag formiddag var der varslet nærmest efterårsagtige tilstande med blæs og regn, så vi kørte direkte i ly i vognhallen på Brandhøj. Ikke for blot at afvente tørvejret senere på dagen, men for at udnytte tiden til et par indendørs opgaver. Første opgave var at etablere en ekstra 600 mm skinnestreng i et af opstillingssporene. Den ekstra skinne blev svejst direkte på stålsvellerne, og bagefter flyttede vi to Willemoes lokomotiver på plads på sporet. Lidt øvrig materielflytning og placering i pallereolen blev det også tid til indtil regnvejret holdt op og vi kørte ud på strækningen. Kenneth og Jørgen fik understoppet de sveller, der blev udvekslet sidste lørdag, og Peter, Lars og jeg fik adskilt og smurt  lasker på Sletten. Dagen sluttede med demontage af en hydraulikcylinder på stoppemaskinen, da den skal en tur forbi værkstedet.

Steffen

Der er blevet monteret et ekstra 600 mm spor i det eksisterende 700 mm.
I baggrunden ses den gamle kedel fra Da7. 

 



Inden JWE lokomotiverne flyttes smøres
kæderne, så de er lettere at flytte. Det er
ikke altid lige let at komme til.

 



Kæderne fra vendegearet smøres. De er
lidt lettere at komme til.
Ved fælles hjælp skubbes det ene lokomotiv på plads i 3. skinne sporet 

Vores akkumulatorlok E28 fra Wingrove og Rogers. Selve akkummulator-
kassen med tilhørende batterier mangler dog.