En lørdag med et tidligt eftermiddagssærtog og et reduceret arbejdshold satte grænser for hvilke opgaver vi kunne løse på banen. At en strømafbrydelse i Hedehusene i går også havde berøvet os startstrøm i gravemaskinen, gjorde ikke situationen bedre. Lars og Claus startede med en tur til Brandhøj med en roevogn, der blev afleveret i opbevaringshallen. Imens ryddede Steffen bevoksning med buskrydder på vognhalsbanegård og omkring museumshallen. Vel hjemme igen, flyttede vi rundt på materiel i museumshallen, så kun pæne enheder står på de fire spor i publikumsafdelingen.
 |
Der blev rumsteret i den nordlige ende af Hedehusgård Station. Maskinafdelingen arbejdede i flere hold og havde bl.a. Da 7 ude i sommervejret. |
Efter frokost afventede vi afgangen af særtoget, inden vi kastede vi os over opstart af gravemaskine, monterede stoppeenhed og rullede ud på vognhalsbanegården.
 |
Særtoget kører ud i hedeland. Toget befordrede et bryllupsselskab og var behørigt pyntet med hvidt tyl. |
 |
Skifte 112 under stopning. |
 |
Rangeringen på vognhalsbanegården fortsatte mens understopningen pågik, så det blev til en kort pause, mens M 30 skubbede M 25 på plads. Når der er trafik i nabospor, må sikkerheden komme først! |
 |
Særtoget rangeres på plads i hallen. Igen måtte stopningen stoppes på grund af toggangen. En dag, hvor der virkeligt skete noget! |
På trods af toggangen blev vi færdige med skifte 112. Vi ryddede op og kørte banetoget på plads i hallen. Dagen sluttede med en kold øl skænket i glaskrus og en snak om personvogne og sporvidder i Storbritannien. Næste lørdag er der endnu to skifter på vognhalsbanegården, der skal stoppes.
Related