Et af klubbens mangeårige medlemmer er begyndt at reducere i bestanden af 600 mm materiel på sin private bane og en del af dette materiel er derfor overdraget til HVB. Med en lille lastbil i fast pendulfart mellem privatbanen og Brandhøj fik vi i dagens løb hentet en del materiel hjem. Det blev placeret bag ved vognhallen på Brandhøj på et hurtigt anlagt 600 mm spor, og så må vi tage stilling til hvad der skal ske med det fremover.
I mellem aflæsningerne blev der også tid til lidt oprydning, og i dagens løb fik vi dels samlet en mindre bunk skrot og dels læsset et sæt deplorider med gamle sveller. På næste lørdag fortsætter arbejdet med oprydning på pladsen.
Steffen
Et skrotningsmodent 600 mm lokomotiv blev også afhentet. Det drejer sig om PM 184 /1937 med en fortid bl.a. på Egebjerg Teglværk. |
Et par tipvogne aflæsse bag ved hallen (CN) |
Flere vogne omlæsses fra lastbil til Storebæltsvognen (CN) |
Læsning af gamle sveller bagved vognhallen (CN) |
En stribe højst forskellige vogne ved vognhallen (CN) |