Lørdagens arbejde startede med læsning af en del stålprofiler, der skal bruges til det igangværende projekt med overdækning af to af vores personvogne. Carsten transporterede delene ned på værkstedet, hvorefter Peter, Lars og jeg fik tømt en ballastvogn i sporviften foran vognhallen. Vi brugte for første gang M30 til dette. M30 er udstyret med hydraulisk transmission, og det er en klar forbedring i forhold til brugen af M12, da udlægning af ballast kræver meget langsom kørsel uden ryk.
Efter tømning af ballastvognen kørte vi ud til Rubjerg, og fik udjævnet resten af ballasten i det område, hvor vi har udvekslet sveller. Solen bagte fra en let skyet himmel, så 20 grader i oktober kan godt få sveden frem på panden, når der skal skovles ballast.
Græstørv og andet ukrudt fjernes med en greb, hvorefter ballasten udjævnes |
Ballasten er renset for græs og udjævnet. Nu mangler der blot lidt supplerende
ballast samt fejning.
|
199 stk sveller boret og klar til udlægning. |