Foråret er for alvor kommet til Hedeland, og solen bagte hele lørdagen mens vi arbejdede videre med svelleudvekslingen nord for Brandhøj. Dagen startede med spigring af sporet, hvor vi udvekslede sveller i mandags, men hvor vi ikke kunne færdiggøre det pga. nedbrud af kompressoren. Lars og Kenneth havde i ugens løb lokaliseret fejlen til en løs brændstofslange, hvorved der kom luft ind sammen med dieselolien. Slangen blev efterspændt og kompressoren kørte derefter upåklageligt hele lørdagen.
Vi fik i løbet af dagen udvekslet 33 sveller og boret en del flere. Herudover fik ryddet op efter mandagens arbejde. M32 kom også tilbage til hallen på Brandhøj efter afmontage af bremsetøj i maskinværkstedet.
Den kraftige sol fik også lokket slangerne frem. I løbet af dagen fik vi et sjældent glimt af 2 snoge samt yderligere en uidentificeret slange.
Steffen
Svellen helt tæt på hjertestykket i et sporskifte kan være lidt svære at udveksle
så det kræver lidt manuelt arbejde og fremfor alt mange tanker om opgaven.
|
Der bores sveller på den lave oplagsplads. |
Alle sveller er nu udvekslet frem til sporskiftet til den lave oplagsplads.
Der er ikke meget plads til gravemaskinen, så Lars måtte sno sig lidt (KHA).
|