Med 6 dages juletræskørsel vel overstået, må vi igen konstatere at vores gæster gerne vil køre med os og at mange har etableret en familietradition, hvor de henter deres juletræ hos de flinke spejdere. Vi blev ikke helt klar med sneploven, men til næste år er den klar – og så kommer sneen. I år faldt den eneste sne på min vej til Hedeland søndag – men i området faldt ikke et fnug. Kasper optrådte fint som julemand – på trods af de manglende kilo foran… Et par fotos fra lørdag som Tgf D. og fra søndag, hvor jeg selv kom forbi med familie. Glædelig jul