Der blev snakket og set masser af film og drukket glögg og spist masser af æbleskiver |
Efter en forrygende tredje juleweekend, hvor vi overgik alle års passagertal på en dag og hvor vejret havde vist sig fra sin bedste side både lørdag og søndag, så var det tid til julehygge for alle aktive, der havde tid og lyst til en omgang glögg og ævleskiver. Det var der 21folk, der havde og Damp á var derfor godt fyldt op denne aften. Per og Martin havde medbragt et stort udvalg af film for raske drenge, der godt kan li´tog og mens vi indtog vores varme glögg og rigeligt med skiver og andet godt, så fik vi både set en masse historiske IBK-film, en reprise af jubilæet og smalspor i de store, russiske skove. BigRas og jeg fik endda nedtaget julebannerne, så de ikke lokker folk unødigt. De må pænt vente på at det igen bliver sommer. Nørderne derimod, de kan møde op på fredag den 22/12, hvor 50 året for det sidste roetog mindes ved et eftermiddagsarrangement:
Som sekretær og blogredacteur vil jeg samtidig benytte lejligheden til at sige tak til alle medlemmer for et helt fantastisk år og for stort engagement og flid hele året, men især til jubilæet. Det blev uforglemmeligt og jeg tænker ofte på de forrygende jubilæumsdage i maj. Også tak for de fine indlæg, der er blevet slået op på vore Blog i løbet af året.
Med de bedste hilsner Redacteuren og på gensyn i det nye år!
En lækker dobbeltskærmsløsning i dagens anledning 🙂 |
Fuld opmærksohed på filmene… |