Baneafdelingen arbejder dels på
forlængelse af banen, dels vedligeholdelse og udskiftning af udtjente
sveller og spor. Før vi kommer til skal der laves trace til banen. I/S Hedeland
sikrer at en entreprenør udfører dette arbejde. Muldlaget afgraves, og
der laves en god og bæredygtig bund med stabilgrus, inden vi
kommer til med sporlægningen.
Skinnerne vi har brugt siden syd for Brandhøj station, stammer
fra den nedlagte bane mellem Maribo og Rødby og vi har skinner og spordele
nok til den resterende bane til Tune.
Skinner og sveller ligger oplageret på Brandhøj station. For at
undgå den lange transporttid hver lørdag,
samles alle delene her til færdige sporrammer på stationen. Når vi har produceret
10-15 rammer, køres de til enden af banen og udlægges med
gravemaskinen som det ses til højre. På en god dag produceres rammer
til 72 meter eller der kan udlægges op til 162 meter.
Så er afdelingens personale også jævnt udkørt.
Når sporet er lagt, skal der
fyldes stabilgrus omkring svellerne og til dette formål, har afdelingen 2 styk
1.75 m3 tipvogne ombygget til ballastvogne med hhv. side- og
bundtømning.
Det løse spor rettes til sidevers og op med brækstænger og
spordonkrafte så det ligger rigtigt . |
|
Efter sporrammerne er spigeret samme
udlægges de med vores gravemaskine på det færdige trace. Rammerne
består af 12 meter lange 24 kg/m. skinner. Der ligger yderligere 4
rammer på deployerne og venter på at blive lagt ud. Tidligt forår,
tæt på overkørslen ved Stærkendevej. Juletræsleverandørens
plantage ses i baggrunden.
Pga. nedbrud på vores gravemaskine læsses gruset denne
dag med en minigraver vi har lejet. Ellers bruges Saltaen også til
denne opgave.
Sporet understoppes og gruset vibreres godt sammen med gaflerne på
stoppemaskinen. Maskinen købte vi i 1998 af Laubag A/G, et
brunkulsfirma i det tidligere DDR, tæt ved byen Schwartze Pumpe. KSM-1
har afløst den tidligere understopning med lufthammere, der dog
benyttes ved udskiftning af enkelte sveller og ved stopning af
sporskifter. |
|
|
Grustoget
med M12 i aktion. Til venstre ses vores mandskabsvogn.
Når svellerne dømmes for dårlige udskiftes gerne en delstrækning.
Under udskiftning af sporet fra klubbens start, blev en strækning på
600 m. meter skiftet i tre ryk.
Herunder ses sporet lige efter Brandhøj. Skinnerne
har været løsnet og vippet til siden og der har været gravet af.
Siden er nye sveller lagt og spormål for korrekt sporvidde, er
monteret før der bores huller og spigeres fast.
|