Forberedelser til juletogene

Tirsdag 18. november havde trafikchefen inviteret til møde i trafikafdelingen. På programmet var juletrafikken og drøftelse af PR-initiativer. Begge temaer blev grundigt behandlet og på PR-området var der både helt nye ideer samt mere kendte tiltag i ny indpakning. Mødet sluttede af med filmoptagelser fra den seneste beredskabsøvelse med HVB-deltagelse.

Nu står julekørslen for døren. Medlemmer, der bor tæt på Hedehusgården vil sikkert allerede have set, at der har været omtale af vores juletog i Taastrup Avis og Tune Posten. Begge avisers dækning af vores kørsel findes nedenfor. Vores juletog er også kommet på Hedelands arrangementskalender på http://hedeland.dk/kalender.html Arrangementskalenderen linker direkte til vores information om juletogene.

Taastrup Avis.

Tune Posten.

Med de øvrige PR-initiativer i tilgift er der kun tilbage at ønske alle en god december og god julekørsel – uanset om man gør tjeneste på tog eller lokomotiv, eller bidrager til at holde materiel og bane i driftsklar stand. Og hjerteligt velkommen til vores passagerer!

Og vel må det gerne sne, så Hedeland er smukt hvidt, men det behøver ikke være så slemt som her i 2012 på Rubjerg!