Bestil et særtog ud i Hedeland Naturpark!

Alle der ønsker kørsel på et andet tidspunkt end vores ordinære tog i sæsonen, kan bestille deres eget særtog. Særtog kan bestilles af både firmaer og private, og vi tilbyder kørsel hele året rundt (se nederst på siden). Tog kan fremføres af damp- eller diesellokomotiv med åbne eller halvlukkede vogne og plads op til 120 personer.

En tur gennem Hedeland Naturparks særprægede natur er et populært indslag i mange firma- og familieskovture. Langs banen er det muligt at stå af toget for at spise, lege eller slappe af. Der er anlagt 2 større grillpladser i den gamle lergrav, med mange borde og bænke, heraf en del overdækkede.

Ring på nedenstående tlf.nr. eller skriv en mail og få et tilbud på netop dit arrangement! Bestillingen skal ske senest 3 uger før arrangementet. Ved større eller specielle arrangementer, dog helst tidligere, så vi kan få planlagt det ordentligt. Trafikafdelingen modtager særtogsbestillinger hele året:

Trafikafdelingen

Telefontid: Sker bedst på hverdage mellem kl. 10.00 og 12.00, ellers læg en besked på vores telefonsvarer og vi kontakter dig.

trafikafdelingen@ibk.dk
+45 22 80 08 99

Oplys jeres navn og telefonnummer – samt hvilken dato og tidspunkt, samt forventet antal passagerer og om der ønskes kørsel med motor- eller damplokomotiv. Hvis I ønsker et længere ophold ude i Hedeland Naturpark – f.eks. i forbindelse med en skovtur – angiv gerne hvor længe opholdet forventes at vare.

Vi kontakter jer hurtigst muligt, så detaljerne kan afklares og en fast pris for arrangementet aftales.

Generelle oplysninger vedr. særtog

Damptog kun i perioden 1.maj – 30. september fra kl. 11.00. Et eksempel: Damptog med plads op til 40 personer og 1½ times betjening koster fra 8.500 kr.

Motortog køres alle dage hele året fra kl. 09.00. Et eksempel: Motortog med plads op til 40 personer og 1½ times betjening. koster fra 4.000 kr.

Vi tilbyder også en helt særlig oplevelse med en tur i vores smukke, røde skinnebus fra 1950. Der er kun bygget dette eksemplar ved Vandbygningsvæsenet i Agger Tange, hvor den kørte som inspektionstrolje. For op til 8 personer er der hele året mulighed for en tur:  1½ times betjening koster fra 1.600 kr.

OBS: På driftsdage i vores kørselssæson er muligheden for særtog stærkt begrænset, men vidste du, at på søndage i sommersæsonen, kan du bestille et ekstratog der kører tidligere end det første tog. Ring til os på 2280 0899 eller mail trafikafdelingen@ibk.dk

Vi tilbyder gerne at køre større og flere tog end ovenstående, og kan også give jer mere tid ude i Hedeland Naturpark til oplevelser, aktiviteter, spisning eller andet, i forbindelse med jeres arrangement. Vi kan tilbyde pladser for op til 10 kørestole og har ramper til formålet.

Ring til os på 2280 0899 og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde eller skriv en mail til: trafikafdelingen@ibk.dk

Vi ser frem til at køre jer ud på en herlig tur ud i smukke Hedeland Naturpark!

Med venlig hilsen

Trafikafdelingen


All Rights Reserved