Indvielse af vildmosemaskinen

Lørdag d. 26. juli var IBK’ere, familie, venner og bekendte samlet til indvielse af Vildmosemaskinen. Et utroligt stykke restaureringsarbejde er bragt til ende og resultatet er storslået. Efter formandens tale, en stående frokost og affyring af Bjarnes kanon, kunne toget med en nypudset Vildmose i front afgå fra Hedehusgården.

Et lokomotivs nye liv !

Lørdag d. 12. juli blev Vildmosen synet og godkendt efter behørig kontrol af sikkerhedsventilernes indstilling og en prøvetur uden anmærkninger.

Der resterer lidt malearbejder og andre detaljer, men der er ingen tvivl om at maskinen om kun få uger er klar til at indgå i driften.

Maj -juni 2008.

Arbejdet på Vildmosemaskinen nærmer sig en afslutning. I maj og juni måneder er der blevet fremstillet helt nye puffere, træktøj og kæder og meget andet. Arbejdet nærmer sig sin afslutning. Gangtøjet er blevet monteret og der mangler kun ganske få fittings før end maskinen er køreklar.

Marts og april 2008

Enden nærmer sig ! Det går stadig stødt fremad med Vildmosen og flere gennemrenoverede og nyfabrikerede dele, monteres løbende på maskinen.
Enden på det enorme arbejde, der har ligget i at bringe det godt slidte lokomotiv i stand, er fuldt ud til at få øje på.

 

Fløjten manglede på nr. 3 da vi fik den, og erstatningen har egen historie. Den stammer fra et lokomotiv som kørte ved dæmnings-arbejdet rundt om Kalveboderne i fyrrene. Vi har fået den af ham der sikrede den for eftertiden, og har kørt lidt på B4 da den var ved HVB. For at den kunne passe til nr. 3, måtte en ny underdel produceres Fløjten skulle have en dejlig lyd, og det kan vi vel snart få bekræftet.

Februar 2008

 

IBK_180208%20018IBK_180208%20017Succesen fortsætter og tempoet er højt på O&K nummer 3. Førerhuset er samlet og der arbejdes hårdt på alle detaljerne. Ringblæseren (kobberrøret der ligger i bunden på billedet tv.) skal monteres i røgkammeret og der arbejdes med den udvendige forbindelse til røret på billedet th.

 

Januar 2008

Der har i månedens været en heftig aktivitet i værkstederne, der er sket meget på nr. 3, og alt tegner godt. Maskinchefen har fået håndmalet alle de gule stafferinger på de nymalede førerhusdele. Tagpladen er blevet nittet fast på vinkeljernene og lemme mv. er monteret på sidekasserne. Mogens har malet førerhuset indvendigt, øverst i en lys cremefarve og nederst i sort. Gulvpladen hvor side-kasserne skal stå er også malet. Første lørdag i februar forventes at blive første store samledag, hvor sidekasser og førerhusdele kan monteres.

November -december 2007.

Alle dele til førerhuset er kommet retur fra au-tog-maleren og flot ser det ud i helblank grøn. De gule stafferinger er håndarbejde, der siden er malet på. Dette arbejde skal udføres i værkstedsregi.

Indersiden af førerhuset er også håndmalet i cremefarve foroven og sort for neden.

Samlingen er begyndt og der arbejdes med de store puffere og detaljerne på luger og lemme.

September har det meste af måneden budt på nittehammer og larm.

Alle nitterne er sat i førerhuset, delene er slebet af og er nu klar til maleren. Arbejdet med renovering af de rustne pufferarangementer er gået i gang, en opgave for det store værktøj.

August:

Der er fremstillet nye kobberrør til dampen og de er bukket perfekt (flottere end fra fabrik red.) og monteret. Førerhuset har fået savet de manglende vindueshuller ud, både for og bag. Alle vinkeljern på førerhuset der skulle skiftes, er blevet det, og nye pladestykker er sat i overalt. Samlingerne hvor vinkeljern og pladedele overlapper skal behandles med galvafroid.

Gnistfanget i røgkammeret under fremstilling. Nederst til venstre i billedet anes de 4 sandfyldte kobberør der skal bukkes, bøjes og på anden vis tilpasser de forskellige ventiler og dampfordelingsstykker på maskinen.

Arbejdet skrider videre på nr 3,der her ses prøvesamlet foran værkstedet. Når førerhusets pladedele er udskiftet, skal kulkasser mv. til autolakereren, der vil sikrer samme høje kvalitet af malerarbejde, som kedelbeklædningen er udført i. Sidenhen skal lokomotivet afprøves endeligt og godkendes før det indsættes i driften.
Kul- og værktøjskasser er i øjeblikket under produktion, og det er helt forfra med ny plade, der nittes på nye vinkeljern, som det blev fremstillet oprindeligt. Førerhuset produceres også fra bunden, og alt bliver som da lokomotivet forlod O&K fabrikken for snart 100 år siden.

Før den ydre stålbeklædning kan færdigmonteres , skal kedlen isoleres mod varmetab. Billederne her er fra juni måned, hvor isoleringen er tilendebragt, siden er stålbeklædningen malet ved en autolakerere og monteret.

Arbejdet på Nr. 3 fortsættes, men udover dette, skal medlemmerne jo også køre togene på banen.

Efterår/vinter 2005-06 bød på fornyet indsats på Vildmosemaskinen. Kedel- og dombeklædningen er under tilpasning og der køres nu på med renovering af dele der skal monteres. Her er detaljerne omkring at af kedlens overvågningsøjne ved at blive monteret, en af de små detaljer der tager tid.
Maskinafdelingen har fortsat arbejderne på det trekoblede O&K-lokomotiv (7459/1921), der har været under restaurering i nogle år. Kedlen er monteret på rammen og det gennemrenoverede gangtøj er monteret. Maskinen har nu rundet en milepæl i restaureringen, da den senest har været fyret op i forbindelse med varmprøve af kedlen, hvilket blev myndighedsgodkendt. Restaureringen fortsætter, men akut mangel på personvogne og denne produktion, trækker på de aktives kræfter, hvorfor en endelig færdiggørelse og indsættelse af maskinen udskydes. Planen var oprindelig indsættelse i 2004, siden 2005, men dette har ikke holdt. Der satses på en stor indsats til vinter således at lokomotivet er klar til sæson 2006.

Til venstre: Kedlen er fyret op i anledning af Arbejdstilsynets godkendelsesbesøg.

Bo og Bjarne arbejder på kedelbeklædningen, der siden
billedet er taget er færdiggjort.

Rammen har fået de nyafdrejede hjul på.

Kedlen uden kedelrør, nederst valses
der nye kedelrør i. Bemærk at dette var før værkstedet blev isoleret og man således kunne opleve frostgrader i værkstedet.

Den renoverede ramme i værkstedet. Indvendig er rammen coated med bitumen, idet hulrummet i den fungerer som lokomotivets vandbeholder. Hjulene er afdrejet ved DSB og nye tappe til gangtøjet er presset i. Gulv og pufferplade er skiftet

Arbejdet med at renovere ramme og hjul. Alt bronze på undervognen, hovedlejer, akselstyr og lejer i gangtøjet har vi fået støbt ude i byen og selv bearbejdet. Et enormt arbejde, men alt bliver som nyt.