Bafd 20/02-16:

Gang i dagens arbejder; aflæsning, skærebrænding og vognsplitning.

På trods af den noget kedelige vejrudsigt, så startede vi fra Gården i fint humør. Denne dag skulle vi modtage endnu et par læs 600 mm materiel, mest tipvogne i den brugte ende af skalaen… Da første vogn var læsset af, gik vi i gang med at splitte den sidste af vores gamle opbevaringsgodsvogne i smådele. Det blev til meget brænde af de stadig ret tørre og ubehandlede gulvbrædder. Vi fik også reddet et par brugbare planker til reparation af godsvognen på Gården. Der skulle også splittes gammelt jern, men desværre blev ilten hurtigt brugt op, så den opgave må vente. Det regnede og sludrede en hel del undervejs, så en frokost i en opvarmet vogn gjorde godt. Kaffepausen kunne vi til gengæld holde udendørs i let solskin. På denne vis kom vi endnu engang vider med oprydningsopgaven på området. 8 mand deltog i dagens regnvåde arbejde.

Vh Redacteuren på Bafd-arbejde


Ramme og vognsider får med det grove værktøj

Redacteuren gir ikke op!!

Gulv og sidebrædder skæres op med det samme

Gravemaskinen er til stor hjælp – osse ved denne slags arbejde

Vognen er nu forvandlet til et par tipvognsfulde med træ

Intern transport af en 600 mm tipvogn

Hjemtur i småregn. Søen en nu godt fyldt med vand igen.